Christel Collin

Billedkunstner, født i 1968, Odsherred


Mine værker er abstrakte malerier med detaljer som udfordrer hjernes evne og hang til at danne mønstre, genkendelige former og figurer. Det kan være noget der minder om en sø eller hav, sten på en strand eller himmel og jord, klipper, sletter eller planter. Jeg bestræber mig på, at maleriet skal give publikum lyst til at træde ind i værket og digte videre på historien.

Når jeg arbejder med min kunst, så begiver jeg mig ud på en rejse til noget ukendt. Jeg ved aldrig, hvor jeg ender og kan ikke se værket for mig inden jeg starter. Så jeg eksperimenterer hele tiden, og jeg er mange følelser igennem undervejs, lige fra spænding, glæde, irritation, frustration, grænsende til det vanvittige over ikke at kunne ”finde værket”. Men når det så lykkedes at skabe det værk jeg har arbejdet så hårdt på at finde, så får jeg en ubeskrivelig god fornemmelse af, at der var en højere mening med det hele.